Aktivitetstelte

Kom og lad jer inspirere

I aktivitetsteltene er der travlhed hele dagen. Kom og se hvordan André Moulin skaber billeder med serigrafi, Else Haakonsson fremtryller spændende billeder ved hjælp af pap og tryksværte og Eva Colstrup lader farverne flyde.

Serigrafi


André Moulin: Når jeg arbejder med serigrafien bestræber jeg mig på et malerisk udtryk. Serigraftryk kan nemt blive for fotografisk, mekanisk og plakatagtigt, og derfor mangle egentlig dybde og langsigtet fornøjelse. Derfor arbejder jeg primært med serigrafitryk som en anvendt teknik i maleriet. I de viste værker har jeg arbejdet på en fordybende oplevelse ved forskellige associationer.
Jeg har arbejdet med serigrafi siden 2006 og har eksperimenteret mig  frem til en mere økonomisk og enkel metode i forhold til den typisk udbredte metode, så jeg samtidig kan bruge flere ressourcer på det kreative end det tekniske.
Fotografier, tekst og grafik kan trykkes på næsten alle flader med en serigrafisk trykramme. Kom og oplev en uteknisk og ressourcevenlig metode med mange muligheder. Inspirerende med fokus på kreative idéer og genbrugsmaterialer er sjovt.

Grafik

Else Strandsbjerg Haakonsson: Har arbejdet m kunst i godt 20 år og debuterede m grafik på kunstnernes Sommerudstilling i 1998 efter div daghøjskoleophold, bl.a. Havarthigården i Holte og grafisk Eksperimentarium  i Kbh..
Hun har siden været på mange censurerede udstillinger m grafik,bl.a.i  Barcelona, England, Frankrig.
Underviser i grafik på sit eget værksted v Helsinge og er desuden leder af det grafiske værksted i Kunstværkstederne. Helsinge.www.moellesti.dk
Else Haakonsson arbejder pt.en del m Paptryk-Collografi, men også ætsninger og Fotogravure.
Arbejder desuden m Akrylmaleri, Miks Media, Kunstfotos, Genbrugssmykker mm.
Se mere på www.art-esh.dk   her  finder man også årets kursustilbud under  nyheder m grafik og Miks Media, lige til at printe ud.
Velkommen til grafikdemo  og workshop på Tisvilde Billedfestival kl. 14-17.

Mixt Media

Eva Colstrup: Jeg er 66 år og har 40 års arbejde som akutsygeplejerske bag mig. Som ung malede jeg en del, det var dog mest blomster og dyr. Men lagde det hurtigt på hylden igen. I 2003 dør min datter og jeg bliver alene med min yngste søn. Midt i det kaos der jo var, forsøgte jeg at skrive mig ud af sorgen, men fandt ud af at det ikke var muligt. Jeg startede så med at male. Det blev til store, voldsomme abstrakte malerier og jeg opdagede at det gav mig et fristed, en ro, som jeg stadig nyder når jeg maler. Mine billeder har ændret sig. De har fundet sin egen ro og stilhed. Jeg bruger timer hver dag på lange vandringer i naturen med min hund – og de smukke og vidunderlige landskaber jeg ser bliver min inspiration til nye billeder. Lyset, duftene, farverne, alt bliver gemt i mine tanker og hentet frem når jeg maler. Jeg er især fascineret af det nordiske lys og landskab og af vores træer. Det er ikke muligt for mig at male efter fotos eller andet, så alt jeg laver er fri fantasi, hentet fra et sted i mine tanker, hvor jeg forestiller mig mit næste billede. Min teknik er mixt media. Men oftest bruger jeg bare en blanding af tusch og acryl.

Portrættegning

Portraettegnere

Eva Top, Ole Sørensen og Jørgen Ingvorsen er alle aktive fra portrætholdet i kunstværkstederne Møllestien i Helsinge. De tegner sammen på portrætholdet hver onsdag formiddag, og på billedet tegner de på kulturnatten i Helsinge. Nogle har tegnet i mange år, andre er nybegynder.

Grafitti

Anton

Anton  er lige blevet student, han tegner rigtig meget og har i mange år lavet graffiti. Han har bland andet lavet noget for musik i lejet. Anton får hjælp af Jonathan. Det bliver spændende at se, hvad de kan finde på.

 

 

Comments are closed