Artbattle

Traditionen tro, skal der selvfølgelig være artbattle igen i år! Dette forrygende farveladeræs giver publikum en chance for at komme tæt på den kreative proces.
Fire kampklare kunstnere har meldt sig til at dyste i kampen om den fornemme titel ‘Årets artbattler 2017’.
Der vil blive battlet efter alle kunstens regler. Hvilket konkret betyder, at ALT er tilladt!
I middagsstunden, mens artbattlerne fra formiddagen kampe slapper af og gør sig klar til finalen 14.30, udnytter vi de tomme staffelier med en slowbattle. Her dyster 2 kreative kunstnere om at frembringe det bedste billede forestillende …….. De vil have max. 2 timer til det.

Lad os præsentere årets modige kunstnere:


Lis Engel har malet og udstillet siden jeg var 12 år. Jeg kan inspireres af alt omkring mig, men benytter ofte musik, meditation eller ord som udgangspunkt for kreative maleprocesser. Lis Engel udforsker det moderne maleri mellem det figurative, det symbolske, det poetiske og det abstrakte.

 

Artbattle
Inge Houvenaeghel  Galleri Swinge  Noget der karakteriserer mig er optimisme og engagement. Jeg kan ikke lade være med altid at have ”gang i” et eller andet. Ikke mindst med en pensel i hånden. Fra jeg var barn har det, at male været naturligt for mig. Nu maler jeg forskellige stilarter – lige hvad der falder mig ind. Får konstant nye ideer, det kan man tydeligt se i mine billeder. Det er altid spændende, at se hvad ‘resultatet’ bliver. I øvrigt er jeg vild med hunde, så det er oplagt for mig, at male kæmpe hundeportrætter og få ”personligheden” og et intenst udtryk frem i de dejlige dyr. Når jeg har været i gang med nogle fine og præcise portrætter, har jeg lyst til at male noget abstrakt og intuitivt, så går jeg i gang med de Vilde papegøjer.

 

JI
Jørgen Ingvorsen Som ung (15-20 år)  arbejde jeg  med oliebilleder efter kopi : foto eller  tryk med dejlige farver alle motiver. De sidste 15 år har jeg arbejdet med croquis p.g.a. den meditative virkning og intuitiv portræt for at blive bedre til at tegne. Det som jeg har en dejlig oplevelse med er at tegne og male ude i naturen det giver en stærk oplevelse at være i naturen, med lys vind temperatur  duft  fuglesang og dybde. Det som er min drivfjeder er skaberglæden,  jeg er mindre interesseret i at udstille. Jeg har bl.a. udstillet i en censureret udstilling og været kurator  for en udstilling med kunstner fra Christiana København og Kunstværksteder i Arresten i Fredensborg.
Mit KUNSTBEGREB :”  er de værker som består i 3 generationer”.

 

LJ
Lars Erik Jørgensen  Jeg elsker at male og dyrker alle genrer inden for malerkunsten. Om det er abstrakt, pop-art, impressionistisk landskab eller surrealistiske portrætter … elsker jeg det hele. Jeg bruger akryl, tuch, collage og spray . Jeg samler inspiration fra mine rejser i hele verdenen og fra alle de dejlige mennesker jeg har mødt rundt omkring. Jeg maler meget intuitivt og gerne med et drømmende eller humoristisk aspekt, der afspejler mit liv. Jeg inspireres meget af personen bag Solokunst. Jeg har malet og haft mange udstillinger de sidste 25 år. Jeg glæder mig til at blive inspireret og møde alle de skønne andre kunstnere på Tisvilde Billedfestival.

 

ST
Sibelle Tvermoes Sibelle er autodidakt billedkunstner inspireret bl.a. af drømmesproget, eventyrets magi, nuets sanselighed og ikke mindst af farvernes lysstyrke. Hendes værker er fulde af dyr og mennesker i et eventyrunivers af glæde og kærlighed. Sibelle maler også portræt og laver ler-skulpturer. Sibelle spænder i det hele taget vidt i sit kunstneriske sprog.

 

AM
André Moulin Malerierne vil jeg for de flestes vedkomne karakterisere som abstrakt ekspressionisme. De fleste malerier er med akrylmaling på lærred, som passer bedst til mit temperament. Derudover arbejder jeg også med oliebaseret alkyd-maling og oliefarver i andre udtryk. Mine malerier skal udstråle en positiv energi, oplevelser og mystik, ofte med slørede motiver for at beskuerens fantasi skal skabe resten af billedoplevelsen. Jeg nyder den abstrakte og antydende udtryksform, som skaber en mere individuel billedoplevelse. Billedoplevelsen vil med tiden ændre sig afhængig af lys og stemning, og helt nye billedoplevelser opstår. Maleriet lever. Siden 1997 har Andrés malerier været udstillet på gallerier, kunstmesser, offentligt og i forskellige virksomheder. Siden efteråret 2013 har han haft base i Nordsjælland.

 

Comments are closed